

![]()
![]()
Rådet vil:
Gennem høringer og publikationer skabe opmærksomhed og debat om public service.
Være i tæt dialog med public servicestationernes ledelse og medarbejdere.
Revidere DR og TV2s public serviceredegørelser.
Følge medieudviklingen internationalt og i Danmark.
Samarbejde med medieforskere fra alle relevante områder.
Samarbejde med radio- og lytterorganisationer.
Programerklæring:
Det Ny Public Serviceråd tager i sit arbejde udgangspunkt i følgende:
Danmark er et modernistisk samfund med fundament i demokratiet.
Forudsætningen for demokrati er et oplyst borgerskab.
Kernen i demokratiet er ytringsfrihed.
Public service er forudsætningen for at ytringsfriheden kan udfolde sig.
Public service skal sikre at diskussionen om det modernistiske samfund er åben.
Hvad er public service:
Begrebet public service kan forståes på tre måder:
Public service som et offentligt gode. Her sikres social og geografisk fordeling af velfærdstilbud, der skal være tilgængelig for alle til en rimelig pris.
Public service som den oplysende instans. Denne del har med indhold og værdier at gøre, for eksempel. at overvåge de politiske og økonomiske magthavere og fremme den offentlige debat, give den enkelte tilstrækkelig oplysning til at kunne agere aktivt i et demokratisk samfund og derudover tilbyde radio- og tv-programmer, der kan være kilde til indsigt, reflektion, oplevelse og viden.
Public service som kommerciel ydelse. Her tages udgangspunkt i, at public også kan betyde publikum. Public service skal tjene publikums behov som individuelle radiolyttere og tv-seere, som forbrugere og ikke som deltagere i et kollektiv af samfundsborgere.
Public service er derfor ikke et entydigt eller statisk begreb, men udvikles i takt med samfundsudviklingen. En af de væsentligste opgaver for public service består derfor i at afbalancere det sidste punkt i forhold til de to først.
Hvordan måles public service forpligtelser:
a. Programmerne skal kunne modtages af hele befolkningen.
Dette indebærer fuld geografisk dækning for alle kanaler. Public service skal være et tilbud til hele befolkningen. Graden af opfyldelse af kravet fremgår af den faktiske dækningsprocent, samt evt. planer for forøgelse af denne.
b. Programfladen skal være varieret og for såvel brede som smalle lytter/seergrupper, herunder børn og unge, etniske grupper og andre minoriteter.
Med varieret programflade menes:
Mangfoldighed i genre, hvor programfladen sammensættes af forskellige typer programmer/programindslag. Rene musikflader eller 24-timers nyhedssending er fx. ikke public service. Der skal i både radio og tv veksles mellem nyheder, aktualitet, musik, underholdning, samtaleprogram, dokumentar, reportage osv.
Tematisk manfoldighed, hvor alt fra det hverdagsnære til centrale offentlige sager, kultur og livssynsspørgsmål repræsenteres.
Fordybning, dvs. det analytiske, kritiske og fordybende perspektiv skal optræde.
Med programmer for brede/smalle seer/lyttergrupper menes:
Der skal veksles mellem programmer, som i princippet er henvendt til alle eller de fleste over en vis alder og programmer som henvender sig til specielle alders- eller interessegrupper. De brede programmer skal omhandle emner, der i princippet vedrører alle, hvorimod smalle programmer kan have et begrænset publikumspotentiale.
Det afgørende er at den reele sociale og kulturelle mangfoldighed i befolkningen afspejles i rimelig grad, sådan at retten til repræsentation i offentligheden for diverse sociale og kulturelle grupper, værdier og interesserer er varetaget.
For at ovenstående skal være meningsfyldt, skal mangfoldigheden i programfladen fremstå i primetime i både radio og tv.
c. Der skal være daglige nyhedsudsendelser og fortløbende orientering om vigtige samfunds- og kulturspørgsmål, nationalt og internationalt.
Dette skal danne grundlag for at befolkningen får et godt fundament til at være aktive individer i et demokratisk samfund.
Vurderingen af, hvordan dette krav tilfredsstilles, har både kvantitative og kvalitative dimensioner.
d. Public service skal bidrage til at styrke dansk sprog, identitet og kultur, herunder fremme bevidstheden om den mangfoldighed af identiteter og livsformer som Danmark rummer.
Derudover skal der tilstræbes den bredest mulig dækning af internationale forhold med kulturimpulser fra forskellige dele af verden, der kan øge bevidstheden om, hvad det vil sige at være indbygger i Danmark.
Kulturlivet i Danmark skal styrkes, primært ved at bruge det i programvirksomheden. Public service skal samlet bruge hele kulturlivet, både finkulturen, undergrunden, lokalt, nationalt, ”etnisk” dansk og udansk og være åben over for den brede vifte af udtryksformer.
e. Public service stationerne skal have redaktionel frihed.
Dette er først og fremmest et krav om, at public servicestationernes redaktioner inden for public serviceprincippernes rammer, skal kunne arbejde frit i forhold til andre medievirksomheder, ejere og statslige eller private magtcentre. Den redaktionelle uafhængighed er forudsætningen for ytringsfriheden og den offentlige debat, og grundlæggende for de demokratiske, journalistiske og medieetiske idealer, som public service stationerne forventes at bestræbe sig på at leve op til.
Rådets medlemmer er:
Billedkunstner Bjørn Nørgaard, formand
Højesteretsdommer Per Walsøe, næstformand
Forfatter og journalist Georg Metz
Komponist og sanger Pia Raug
Filminstruktør og journalist Pi Michael
Forfatter og journalist Knud Vilby
Forfatter Frederik Dessau
Journalist Poul Smidt
Komponist Ivan Pedersen
Højskoleforstander Poul-Henrik Jensen
Sekretariatschef Tjill Dreyer
Rådets sekretariat:
Redaktør Preben Sørensen
*******